I daglig tale linkbuilding. Links er et helt essentielt punkt, når søgemaskinerne skal rangordne søgeresultater. I grove træk handler linkbuilding om, hvor mange indgående links, der findes til din side.

Det foregår ud fra idéen om, at links er en slags anbefalinger – jo flere, der linker til en side, desto bedre og mere relevant må dens indhold være. Mens det tidligere gav point blot at have mange indgående links, er algoritmerne i dag meget mere raffineret, så flere parametre undersøges; blandt andet hvor der linkes fra.

Det er klart at 10 links med en DR på 50 i snit er bedre end 10 links med en DR på 25 i snit. Se næste afsnit.

..og så alligevel ikke, for det vil være unaturligt, at alle de 10 links du har til dit site, er højt rangeret, for det ville de ikke være hvis de var kommet naturligt.

Så betyder indholdet fra den side du linker fra også noget. Googles algoritme er i dag kompleks og det skal man tage højde for når man laver off-site SEO.

 

Linkets værdi

Links fra større sider har større værdi end links fra små sider, og på samme måde er links fra relaterede sider mere værd.

Det er i høj grad dét, der i dag er i fokus i linkbuilding, frem for bare at have så mange links som muligt.

Når der søges efter sider, som du gerne vil have links fra, er det derfor værd at kigge på indholdets relevans samt på, hvor mange links, der indgår til siden selv.

En anden ting, der giver værdi i linkbuilding, er hvor prominent en plads, dit link har på siden. Fylder det meget og er det placeret højt oppe, har det høj værdi.

Men det skal naturligvis holdes inden for rimelighedens grænser, da Google kan genkende overdrevne forsøg på linkbuilding.

Endnu en ting, der giver autoritet i linkbuilding, er et domænes alder, og hvor omfattende siden er – altså om der er meget indhold, om kvaliteten er høj og om der findes mange undersider. Dette er alt sammen noget, der gør et link mere værd.

 

Hvordan linkbuilder man i praksis?

Der er et væld af måder at skaffe links til sin side på, og linkbuildingen bør betragtes som en del af din marketingstrategi. Det er noget, der skal vedligeholdes og udbygges løbende.

Det mest optimale er at skabe noget indhold, som får folk til at dele dit link, så det spreder sig af sig selv. Men der findes utallige andre måder at gøre det på. Nogle eksempler er:

  • Links på internetfora og sociale medier som denne Link Exchange | Products And Prices
    The list of link building products and prices currently offerd at LinkMarket.Net.
  • I kataloger og artikler
  • Steder, for eksempel i artikler, hvor din hjemmeside kan bidrage med yderligere relevant indhold
  • På blogs, enten som gæsteblogging eller ved sponsorerede indlæg. Her er bloggens relevans for dit emnefelt samt domænets styrke vigtigt for linkets værdi
  • Deling blandt familie og venner
  • Deling hos leverandører og samarbejdspartnere
  • I pressemeddelelser, som spredes til forskellige medier
  • Ved at skabe indhold, der har en værdi for brugerne, så de selv linker til det forskellige steder – eksempelvis interessante blogindlæg eller måske spændende eller flotte videoklip

 

Undersøgelse af konkurrencen

Når der arbejdes med linkbuilding, er det i øvrigt en god idé at foretage en konkurrentanalyse. Her undersøger du, hvilke links forskellige konkurrerende hjemmesider har. Det kan give inspiration til hvilke links, du kan få. Der findes forskellige værktøjer til nemt at tjekke linkprofilen for et domæne. Oplagt er det at undersøge linkprofiler i nogle af topresultaterne i den søgning, du gerne vil ranke højt i.

 

Ikke alle links er gode

En faldgrube i linkbuilding er dårlige links. Hvis Google gennemskuer, at der er opbygget linknetværk eller at en hjemmeside på andre måder prøver at omgås linkbuildingsystemet, kan det medføre dårligere placering eller eksklusion fra søgeresultaterne.

 

Intern linkbuilding

Der foregår også linkbuilding internt på din egen hjemmeside, nemlig de links, der fører den besøgende rundt på de forskellige sider. Jo flere links der er, jo mindre er værdien af de enkelte. Men har du en god intern linkstruktur, kan du sørge for at fordele linkenes værdi på de links, der er vigtigst for din side.

Når du laver intern linkbuilding er det vigtigt med en siloopdeling, så Google kan gennemskue hvilke sider, der er vigtigst og mest relevante. Dette gælder i forhold til inddeling af din side i kategorier og underkategorier, og sørge for at alle links passer ind i strukturen.

 

Links til andre hjemmesider

Det kan også skabe værdi for din side, hvis du linker til andres sider. Her er det naturligvis vigtigt, at dine links ud er relevante og brugbare for de besøgende, da det ellers kan medføre faldende besøgstal og besøgstid.

Udgående links kan være relevante i mange sammenhænge. Det kan for eksempel være links til sider, der skriver mere dybdegående om et emne, du berører. Hvis du sælger produkter fra din hjemmeside, kan det være links til test og anbefalinger af produkterne, eller det kan være til autoriteter på området, der skriver noget om, hvad man bør vælge. Mulighederne er mange, men husk kun at linke til hjemmesider, som er troværdige og har indhold af god kvalitet. Google dømmer nemlig også på, hvilke sider du linker ud til, og det kan have betydning for din SEO-score.

I arbejdet med linkbuilding, især den interne, er det praktisk at bruge ankertekster, altså et eller flere ord, som linket er placeret på. Både for at gøre brugerens oplevelse bedre, men også for at give Google et praj om, hvad siden, der linkes til, indeholder.